Visitation
Hos Efficio arbejder vi ud fra en helhedsorienteret og relationel tilgang, hvor borgerens behov, ressourcer og udviklingspotentiale er i centrum gennem hele forløbet.
Vi lægger vægt på høj faglig kvalitet, grundig visitation og en målrettet matchning mellem borger og konsulent for at sikre den bedst mulige indsats fra start. Gennem tæt samarbejde med myndighed, familie og øvrige samarbejdspartnere skaber vi et fælles fundament for trivsel, udvikling og progression.
Vores visitationsproces varetages af ledelsen i samarbejde med de faglige teamledere. I forbindelse med opstart indhenter vi relevante oplysninger og sagsakter fra rådgiver eller myndighed for at sikre et solidt fagligt grundlag for indsatsen.
Der afholdes herefter et fælles opstartsmøde med borgeren, eventuel familie samt sagsbehandler/rådgiver, hvor vi sammen skaber rammen for samarbejdet. Her har vi fokus på at forstå den samlede situation, tidligere erfaringer, aktuelle behov og eventuelle særlige hensyn. Samtidig arbejder vi med tydelig forventningsafstemning, tryghed og fælles retning for det videre forløb.
Nedenfor kan du se vores visitationsproces, fra første henvendelse til opstart af indsatsen.